Grøn Vækst Sønderborg

ENERGIBESPARELSER I ANDET LED

Eegholm og Automatic Syd hjælper virksomheder med at spare energi

Automatic Syd

Automatic Syd startede i 1983 i Broager, hvor firmaet i 1990 byggede sin egen fabrik. Firmaet har 75 ansatte og
producerer eltavler, styringer og automationsløsninger.

Eegholm

Eegholm blev etableret i 1924 og har 65 ansatte i Sønderborg og 55 i Stettin i Polen. Kerneforretningen er eltekniske løsninger.

Vi er en fast follower, som meget nøje følger vores kunders behov. Og det går i mange tilfælde i retning af at bruge energien mere effektivt fastslår adm. direktør Morten Hansen fra Eegholm

Styrker

Energibesparrelse

En af Sønderborgs kernekompetencer er automation og eltavler. Her er der en klynge af større og mindre virksomheder med mange års erfaring og
et bredt kundenet. Fælles for dem er, at de hjælper deres kunder med at spare på energien – eller på at bruge energien sikkert og effektivt.

Firmaets hovedaktivitet er kundetilpassede eltavler. Derudover driver Eegholm et handelsagentur og har også en udviklingsafdeling, der udvikler
totalløsninger sammen med kunderne.

Billede: Ole Kjær Rasmussen og Morten Kjær Hansen fra Eegholm brænder for tekniske løsninger, der kan spare energi.

Eltavler

Eltavler er et vigtigt basisprodukt, som aldrig går af mode. Tværtimod – jo mere elektrificering i
samfundet – jo flere eltavler skal der bygges. Både Eegholm og Automatic Syd i Broager bygger kundetilpassede tavler.

Vores speciale er at lave den rigtige løsning sammen med kunden. De har et behov og kommer til os, og så udvikler vi det sammen. Vi er gode til at få tavler til at passe ind til meget specielle forhold, forklarer CFO René K. Johannsen fra Automatic Syd

Han konstaterer, at der kommer mere og mere styring og overvågning i eltavler. Software og it fylder mere, så de er med til at gøre virksomhedernes produktion mere effektiv – og dermed også spare energi. Automatic Syd har deltaget i et projekt med Syddansk Universitet om overvågning af al energi i en etageejendom. Her viste eltavlerne sig at være nøglen til succes. Først da eltavlerne separat kunne forsyne hver enkelt etage, kunne forskerne få adgang til alle de data, de havde brug for.

Billede: En eltavle kan fylde en halv hal, og det er i følge René K. Johannsen (th.) et basisprodukt, der aldrig går af mode.

”HER VISTE ELTAVLERNE SIG AT VÆRE NØGLEN TIL SUCCES,,

Rekruttering

Ingen af de to tavlevirksomheder ser sig selv som grønne frontløbere. Men de følger meget nøje kundernes ønsker og strategier og har hele tiden den teknologi klar, som er nødvendig for at være på markedet. Rekruttering af specialister er en udfordring for branchen, selv om Sønderborg har mange virksomheder på området.

Software-medarbejdere, der kender til PLC, er en kæmpe mangelvare i Danmark. Vi har sådan brug for dem i industrien, og det er altså ude i virksomheder som vores, vi tjener penge til vores fælles velfærd. Der bliver kun mere brug for dem i fremtiden, konstaterer René K. Johannsen.

Morten Hansen fra Eegholm mener, det er vigtigt at engagere sig i lokale samarbejder for at udvikle nye kompetencer.

Vi kan ikke være med i alting, men for os er det vigtigt at være en del af en klynge, så vi kan opretholde og udvikle vores høje kompetence på det tekniske område, påpeger Morten Hansen.